Lørdag, den 6. juni 2015

Jeg skulle være begyndt på mit årsregnskab i dag, for jeg har lovet min revisor materialet på mandag.

Regnskaber er noget af det værste, jeg ved, og jeg tror faktisk, at min ugidelighed i går havde mindre med torsdagens strabadser at gøre end med, at jeg for alvor begyndte at mærke, at jeg havde det regnskab hængende over hovedet.

I dag har jeg ikke engang fået begyndt, fordi en overspringshandling udviklede sig helt enormt.

Jeg kom pludselig til at tænke på Montserrat Caballé. Hun fyldte 82 den 14. april i år, og jeg fik lyst til at se, om hun stadig er aktiv.

Det er hun. Hendes publikum elsker hende, og hun elsker sit publikum, så hun synger stadig, hvad hun kan klare i det mindste hæderligt:



Hun har bestemt ikke mistet den humoristiske sans, som hun er kendt for, og hun mangler heller ikke moralsk mod.

Sidste år besøgte hun Nagorno-Karabakh, som er en demokratisk republik med overvejende kristen befolkning af armensk oprindelse, men som ikke er anerkendt af FN som en selvstændig stat. Officielt hører området til Aserbajdsjan, og den aserbajdsjanske ambassade i Spanien advarede Caballé mod at besøge området. Nu er hun blevet erklæret persona non grata i Aserbajdsjan - men det er formodentlig til at leve med.

Videoen er fra hendes besøg i Nagorno-Karabakh, og musikken er af Komitas:



Men på YouTube fører det ene det andet med sig, så regnskabet blev altså ikke til noget. Jeg får travlt i morgen.