En sang og en dans

Desværre er formatet for smalt til, at man rigtigt kan se klippene og danne sig et indtryk, medmindre man klikker på titellinjerne, så man kommer ud på YouTube.

Franco Bonisolli har indsunget to cd'er med napolitanske folkesange. Den ene indeholder La Danza, som er skrevet af Rossini, der aldeles ikke var napolitaner:



Jeg kunne godt have tænkt mig at se ham synge den ...

Teksten kan læses her.

Melodien er en tarantel, så det er ikke så underligt, at den straks mindede mig om 3. akt af Napoli:



Jeg tror for resten ikke, at der er andre lande, der har en nationalballet - i det mindste ikke en, de ikke er blevet påtvunget. Sjovt, at vores foregår i Italien, uden at der indgår så meget som en eneste dansker i handlingen.

Der ligger selvfølgelig mange andre versioner af La Danza på YouTube. Jeg orkede ikke dem alle sammen, men jeg måtte lige høre, hvad Cecilia Bartoli får ud af den:



Jeg tror ganske vist ikke, at Rossini forestillede sig, at der skulle danses til La Danza, men jeg tror, at man skulle få en fornemmelse af dansen, så jeg mener, at hun øver vold mod komponistens hensigt. Der kommer et virtuost nummer ud af det, men det ville være umuligt at danse til den udgave. Og dog; CB har jo dyrket flamencodans. Den vanvittigt hurtige rytme kunne sikkert markeres med hæle og kastagnetter.

Hvad så med det tyvende århundredes mest hypede tenor?



Det er åbenbart en meget alvorlig sag! James Levine, der akkompagnerer, har en mimik, der passer meget bedre.

Et par steder synes jeg, det lyder, som om han har svært ved at følge med. For mig ser det også ud og lyder, som om han kæmper med den afsluttende høje tone og så til sin lettelse til sidst får rigtigt fat i den, men det kan da godt være, at intentionen er et crescendo. - Man kan undre sig over, hvorfor han synger den sang. Måske på opfordring fra publikum.

Hvad med den næste generation?



Optagelsen her er fra lige før Rolando Villazóns meget omtalte halsoperation, der skulle være et resultat af en mangelfuld teknik, men jeg synes, han klarer det ret godt, måske bortset fra, at stemmen indimellem og især til allersidst ligesom mangler "glans". Det kan jo skyldes gengivelsen. Under alle omstændigheder er manden den fødte performer, og han leverer et formidabelt nummer til både publikums og sin egen åbenlyse fryd.