Rasmines julekalender 2013 - 24. december

Mozart skrev kun 22 musikdramatiske værker, men jeg har sneget mig op på 23 indlæg i min kalender. Han døde den 5. december, så jeg fandt det passende at højtideligholde dagen ved at lade indlægget handle om hans requiem.

I dag vil jeg gå lidt videre med Tryllefløjten for at komme op på de 24 - og fordi jeg har lyst.

Jeg synes, at Karajans udgave af ouverturen er lovligt bombastisk og kan bedre lide for eksempel Mutis:



Taminos berømte arie Dies Bildnis ist bezaubernd schön med Anton Dermota tager jeg med her, selv om det også er ham, der synger Tamino i Karajan-versionen, simpelthen fordi jeg synes, han gør det uovertruffent. Århundredets Mozart-tenor debuterede i en af de mindste roller i Tryllefløjten og sang Tamino i sin afskedsforestilling.



Der er udbredt enighed om, at Hermann Prey var den bedste Papageno, men han var ikke engang debuteret, da Karajans version af Tryllefløjten blev optaget i 1950. Jeg har hørt ham synge den flere gange, men har for nylig fundet en version af Der Vogelfänger bin ich ja, som jeg synes er hans bedste:



På YouTube ligger der en komplet amatøroptagelse af en opførelse i Geneve med Hermann Prey som Papageno. Den er ganske vist i 13 bidder, og sine steder er lyden forvrænget, men ikke ret længe ad gangen, så jeg synes nu alligevel, at den er værd at se.

1. del, 2. del, 3. del, 4. del, 5. del, 6. del, 7. del, 8. del, 9. del, 10. del, 11. del, 12. del, 13. del

Jeg har også for nylig fundet en version af Der Hölle Rache kocht in meinem Herzen med Erika Köth, som jeg synes klinger smukkere end de andre, jeg har hørt. Man kan så sige, at netop den arie ikke skal være smuk, og det kan der være noget om, men ikke desto mindre vil jeg hellere lytte til denne version end nogen af de andre:



Erika Köth var en lille dame med en lille stemme. Lille i den forstand, at hun ikke ville have haft en chance i en duet med Birgit Nilsson. Men stemmen klinger, også helt oppe i de højder, hvor så mange andre bare skriger. Hendes da capo-interview er et af de mest underholdende. Hun har oplevet meget og fortæller gerne med udpræget humoristisk sans.

For resten ligger Ingmar Bergmans tv-udgave også på YouTube - på svensk med spanske undertekster.

God jul.

Rasmines julekalender 2013 - 20. december

Halvandet år efter Le nozze di Figaro havde Don Giovanni premiere i Prag.

Den hører ikke til mine yndlinge, men den indeholder en meget smuk arie - Il mio tesoro intanto:



Det er den slovenske lyriske tenor Anton Dermota, der synger. Jeg blev opmærksom på ham på grund af et af Everdings da capo-interviews. Hans udstråling og afdæmpede humor - foruden naturligvis den smukke stemme - er ikke til at stå for.  

Dermota gik så gruelig meget igennem, før han blev wienerpublikummets unser Toni og blev kaldt århundredets Mozart-tenor. Han har beskrevet det hele i en selvbiografi, Tausendundein Abend. Mein Sängerleben, som selvfølgelig også giver et interessant billede af tiden. Jeg slugte den.