A propos Den Flyvende Hollænder er her et lille uddrag med min anden bashelt, Karl Ridderbusch, som Sentas far, Daland. Jeg har ikke kunnet finde nogen rigtig god gengivelse på YouTube, efter at en eller anden skurk har fjernet da capo-interviewet med Ridderbusch, men jeg tror nu alligevel, man kan få en idè om den usædvanlige klangfylde, især hvis man holder ud til omkring 2:30:
Ridderbusch har også allerede et indlæg her på bloggen.
Grunden til, at jeg tager Dalands sang med, selv om gengivelsen ikke er så god, er, at der knytter sig en historie til rollen, som Ridderbusch fortæller i det forsvundne interview.
Tidligt i sin karriere blev han ringet op og spurgt, om han kunne synge Daland på La Scala i Milano. Det var alle tiders chance, så han sagde, at den rolle havde han sunget 75 gange. Hvilket var en lodret løgn. Han havde aldrig nogensinde sunget den, men han vidste også, at han ikke fik rollen, hvis han sagde sandheden. Altså fik han rollen og ankom til Milano, hvor dirigenten var den berømte og åbenbart velorienterede Wolfgang Sawallisch. Han vidste, at Ridderbusch aldrig havde sunget rollen før, men han må allerede have haft tillid til hans evner som sanger, for han holdt tand for tunge og arbejdede privat med Ridderbusch i to hele dage. Ridderbusch glemte ham det selvfølgelig aldrig.
Her er han som Falstaff i Otto Nicolais Die lustigen Weiber von Windsor:
Som det fremgår, havde han også et betydeligt skuespiltalent.
Før og nu
3 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar