Foredrag om Verdis liv, bl.a. at få sænket kammertonen og den proces, der førte
til at han satte musik til dramaer af Schiller og Shakespeare. Efter pausen
opfører Schiller Inst. medlemmer og venner stykker fra bl.a. Aida, La Traviata,
Otello, Don Carlo. Arrangeret af Schiller Instituttet.
kl. 16-22. (Fri entré). Den Gule Villa, Dirch Passers Allé 2, Frederiksberg
Jeg synes ikke, man kan fortænke mig i, at det kom totalt bag på mig, at det i virkeligheden var kommunalpolitisk propaganda. Det var lidt for smart for min smag at forsøge at udnytte Verdis 200 års fødselsdag på den måde. De fik i alt fald ikke mig med på Instituttets venneliste.
Jeg vidste selvfølgelig godt, at Schiller skrev samfundskritiske dramaer, men jeg føler mig nu alligevel ført bag lyset. Man kan sige, at jeg bare kunne have undersøgt, hvad Schiller Instituttet egentlig var for noget, men det faldt mig ikke ind, fordi jeg kendte Schiller som digter, dramatiker, historiker og filosof.
Efter en længere valgtale fulgte det annoncerede foredrag om Verdi, der jo også havde politiske interesser. Han skrev fire operaer på grundlag af dramaer af Schiller, men det var Verdis shakespeareske operaer, der fik al opmærksomheden. Sjovt nok fik jeg den fornemmelse, at foredragsholderen faktisk vidste en masse om Verdi, selv om det ikke var ret meget, der kom frem. Det var et elendigt foredrag! Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig har hørt magen til rod. Én oplysning var der dog, som jeg kunne bruge: Francesco Cristofoli har skrevet en udmærket bog om Verdi. Den skal jeg selvfølgelig have kigget på.
Jeg burde være gået, men var alligevel nysgerrig nok efter at høre, hvad sangerne kunne præstere, til at blive hængende. Det skulle jeg ikke have gjort. Selv om der var en professionel pianist og én professionel sanger, var det spild af tid.
Da jeg kom hjem, kunne jeg heldigvis trøste mig med denne her arie fra Verdis I Masnadieri (baseret på Schillers Die Räuber). Den findes naturligvis i flere udgaver på YouTube, men igen er det Franco Bonisolli, der vinder konkurrencen om den bedste og smukkeste fortolkning:
Come splendido e grande il sol tramonta!
Degno è ben che s'adori! In questa
forma
cade un eroe!. . .Natura! oh, sei pur bella!
Sei pur bella e
stupenda; ed io deforme,
orribile così!. . .Tutto è qui riso,
io sol
trovo l'inferno in paradiso!
Di ladroni attornïato,
al delitto
incatenato
dalla terra io son reietto,
maledetto io son dal ciel.
Cara vergine innocente!
se mi corre a te la mente,
più mi duol la
mia catena,
la mia pena è più crudel
Jeg kan desværre ikke finde en oversættelse.
Før og nu
3 dage siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar