Hyggeonkel

Som planlagt var jeg i går aftes på Louisiana til et arrangement med Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Titlen var Kunsten at udbrede kunsten.

Jeg havde kun oplevet HENN live en enkelt gang før, og det var til et foredrag. Han var bestemt ikke knastør, men han holdt sig til emnet, og jeg syntes, at jeg lærte noget.

Sådan var det ikke i aftes. Eller næsten ikke.

Det blev mest til en slags udvidet CV, men det gjorde nu ikke noget. Manden kan jo ikke løbe fra, at han har en enorm viden, som ikke kan undgå at skinne igennem. Jeg tror, at den, der hyggede sig mindst, var Synne Rifbjerg, som var vært. Hun havde den utaknemmelige opgave at få ham til at holde sig til emnet og svare på de spørgsmål, hun havde forberedt. Det kom hun ikke langt med. Indimellem var der ligefrem tilløb til jubel.

Da seancen egentlig var forbi, blev der klappet taktfast. HENN kunne jo ikke give et da capo-nummer, men han kvitterede med en jysk anekdote.

Klokken var blevet 20.35, så der var en time, til bussen gik til Humlebæk station. Timen blev udnyttet til det yderste med læsning af Louisiana Magasin nr. 38 til to kopper kaffe ledsaget af henholdsvis en fragilité og en  brombærkage fra van Hauen - når man nu kunne få 10 procent rabat i cafeen i kraft af sit nyslåede medlemskab af Louisiana Klubben, og van Hauen ligger ubekvemt for hjembringelse til Hvidovre af lækre kager i ubeskadiget stand.

(Grrrrrrr! Lousiana Klubben danner en tryk- og tonemæssig enhed og skal derfor ikke skrives som to ord! De kunne da i det mindste unde folk en bindestreg, selv om jeg heller ikke er begejstret for det trick.)

Jeg nåede bussen, som kom næsten til tiden, og den viste sig at passe nogenlunde med toget hjem.