Midt i april

Donizetti er en af mine yndlingskomponister. Det har han været, lige siden jeg så Elskovsdrikken i fjernsynet for et halvt århundrede siden.

Jeg vidste godt, at han havde skrevet en komisk opera, der hed Don Pasquale, men af en eller anden grund havde jeg ikke fået den hørt. Så for et års tid siden så jeg August Everdings da capo-interview med Hermann Prey. Det indeholdt et klip, som jeg straks syntes om, og det skyldtes ikke kun, at det var Hermann Prey, der sang. Jeg gik selvfølgelig på YouTube - og fandt netop den komplette tyske udgave fra 1972 med Hermann Prey. Den scene, jeg faldt for, starter på ca. 4:00. Her får Don Pasquale, som går i giftetanker, en beskrivelse af en kandidat:



Don Pasquale er Donizettis 64. opera, så han havde erhvervet sig ikke så lidt erfaring, da han skrev den. Jeg synes, det er helt igennem skøn musik, og kan ikke tage mig af, at mit gamle konversationsleksikon påstår, at han ikke var genial.

I tredje akt synger Don Pasquales nevø en serenade til sin elskede (ca. 1.30:00). Den starter med en lovprisning af nætterne i midten af april, så det må være tiden at høre den nu, hvis den skal høres ude af sammenhængen. I filmen spilles nevøen af Luigi Alva, som var den tids lyriske tenor par excellence, men minsandten om ikke jeg har fundet en italiensk udgave med en ung Franco Bonisolli, som absolut ikke giver ham noget efter: