torsdag den 28. juni 2012

Dagens udbytte:

En enorm lettelse og to nye hofter.

Ganske vist skal den første operation vente til den 15. august på grund af ferie, men så bliver det også min yndlingskirurg, der udfører dem begge to.

Selv om det kan lade sig gøre at få to nye hofter på én gang, var vi rørende enige om, at det var rarest at tage en ad gangen. Jeg havde ellers været lidt bange for, at hospitalet for effektivitetens skyld ville insistere på at få det hele overstået samtidigt. Det må være besværligt nok at skulle tage hensyn til én ny hofte ad gangen.

Det har hjulpet helt utroligt på mit humør, at jeg nu har en dato - også, selv om den ligger halvanden måned ude i fremtiden. Jeg er ellers ikke særlig pessimistisk anlagt, men den dato har fået mig til at se lysere på alting, end jeg længe har gjort.

Ingen kommentarer: