ABCscandinavia 3 - Z

TEMA: danske digte i alfabetisk digterrækkefølge. Ud over, at ugens digt skal være et, som jeg af en eller anden grund synes om, skal det så vidt muligt være et, jeg ikke kendte i forvejen, og så må det ikke være for langt.



er alfabetets ærkeskurk nummer to. (Se eventuelt mit indlæg fra 27. juni.)



Retskrivningsordbogens indhold af ord, der begynder med første ærkeskurk begrænser sig til disse her, som for mig at se består af fagtermer og et enkelt egennavn, der har fundet anden anvendelse.xanthippe sb., -n, -r (som proprium Xanthippe).
xenofobi sb., -en, -er.
xenofobisk adj., itk. d.s.
xenon sb., -en el. -et.
xerografere vb., -ede.
xerografi sb., -en, -er.

Xanthippe, der i virkeligheden er et egennavn, kan man ikke lave om på, men de andre ord bliver jo udtalt, som om de begyndte med s, og jeg har googlet mig til senofobia. Derimod lader det til, at der ikke er nogen, der har fundet på at erstatte x'et med s i de andre. Mystisk!

Men jeg var jo kommet til Z.

Når man ser bort fra Zaire og Zambia og deres afledninger, har Retskrivningsordbogen kun to ord, der begynder med z:

zambo sb., -en, -er (afkom af neger og indianer).
zapning sb., -en, -er.

Da jeg var barn, læste jeg en bog, der hed Nybyggerne i Kanada, ikke Canada, men siden er vi blevet så høflige. Ikke desto mindre hedder Tyskland stadig ikke Deutschland på dansk, så hvordan mon man træffer den slags afgørelser?. Vi udtaler jo alligevel hverken de to afrikanske lande eller de to andre z-ord med stemt s af den enkle grund, at det ikke findes på dansk.

Kalliope indeholder et eneste digt, hvis første linje begynder med Z:Zaragoza saa jeg prange
Med de røde Taarnes Pragt.
Maurerslottets Buegange
Genlød af de Kristnes Sange.
Ridderskabets Flor holdt Vagt.

Der var Sejersfest i Staden;
Stenpaladser var vor Lejr.
Blomster faldt som Sne paa Gaden;
Tæpper pryded Slotsarkaden.
Blege Maurer saa vor Sejr.

Der, hvor Ebros Strøm sig kruser
Under Marmorborgens Fod,
Der, hvor Dag og Nat det bruser,
Vandspring højt i Hallen suser,
Der min store Kejser stod.

Gennem Guldorangers Haver
Blaamænd til Paladset gik.
Sorte skønne bragte Gaver;
Konger bøjed Knæ som Slaver
For den store Kejsers Blik.

Ved hans Side stod hans Frænder
Hine tolv med Jævningsnavn.
Verden deres Navne kender;
De var Holger Danskes Venner:
Alle tog de mig i Favn.

Spaniens Døtre os bekransed.
Rolands Horn fik lystig Klang;
Sejersglæden kun han sansed.
I den høje Sal vi dansed,
Hvor de friske Vande sprang.

Aldrig glemmer jeg hin Gammen
I de stolte Maurers Hal.
Sidste Gang ved Fakkelflammen
Saa mit Øje glad tilsammen
Dem, som faldt paa Ronceval.

Det stammer fra B.S. Ingemanns digtcyklus Holger Danske, og jeg synes, det er ganske flot, selv om jeg måske ikke ville have valgt det, hvis det ikke havde været det eneste på Kalliopes liste, der begynder med Z.