O at skrive et haiku-digt

__________________________________________________

Mon ikke de fleste gerne ville kunne skrive et godt digt?

Man må begynde i det små, tænkte jeg og googlede på haiku. Jeg vidste, at det var et meget kort digt efter bestemte regler. Det passede mig fint. Regler kan ganske vist være en spændetrøje, men de er gode at hænge noget op på.

Hos Sys Matthiesen fandt jeg en længere definition, som begyndte:

Klassiske haiku er ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme.

Så vidt, så godt. Nærmest et puslespil med stavelser. Det kunne da være sjovt. Så jeg læste videre – og nåede til:

Personlige følelser, abstrakte ideer og metaforer hører ikke hjemme i haiku.

Hm! Jeg kunne faktisk slet ikke komme i tanker om et eneste digt – og det vil vel sige et eneste, der havde gjort indtryk på mig – som ikke indeholdt i det mindste et af de tre forbudte elementer. Nå, videre:

De fleste mennesker kan lære at lave haiku.

Jeg fattede mod – men så:

Ifølge traditionen skal et haiku indeholde noget om årstiden: en blomst, et dyr eller en bestemt slags vejr.

Det vil godt nok komme til at holde hårdt for en bybo og stueplante som mig. A propos: Redningen må blive stueplanter – men dem har jeg det med at glemme at vande.

Noget af en udfordring.

Men udfordringer er til for at blive taget op, og som sagt: Regler er gode at hænge noget op på. Jeg tror, jeg vil pusle lidt med det …