Brønde og lindetræer

Jeg har lige fundet en operettemelodi til med Karl Ridderbusch.

Han havde jo været nødt til at trække sig tilbage fra de store Wagner-roller alt for tidligt på grund af et problem i rygsøjlen, som gjorde, at han ikke kunne gå og stå så længe ad gangen, som de kræver. Stemmen fejlede ikke noget, selv om der var nogle, der skød ham i skoene, at han havde ødelagt stemmen ved at synge for meget. De vanskeligheder, som han faktisk på et tidspunkt havde, skyldtes konstriktiv perikarditis (panserhjerte), der havde nedsat hjertets pumpeevne med 75 procent! Det blev afhjulpet med en operation.



Sangen må være skrevet for baryton, og man kan se, at han ikke har helt let ved de højeste toner. For at der ikke skal være tvivl om, at han faktisk er bas, demonstrerer han til allersidst sin imponerende dybde - efter et par gange at have demonstreret et lige så imponerede pianissimo, som ville have været umuligt, hvis stemmen havde været slidt.

Hvorfor mon brønde og lindetræer har det med at dukke op i tyske sange? For eksempel også i denne her (kun en stump) med melodi af Schubert, som må være blandt de allerkendteste - sunget af en lys baryton:



Lindetræet var et yndet motiv i Romantikken, men Robert Stolz, som har skrevet den øverste melodi, var født i 1880 og skrev sin første operette i 1903, og jeg kan kun komme i tanker om en enkelt dansk sang, hvor lindetræet er nævnt, nemlig Morgendug, der sagte bæver, som Carsten Hauch skrev i 1861. Jeg kender ingen danske sange, hvor der optræder en brønd. Måske var (er?) der flere lindetræer og brønde i Tyskland, for teksten til Vor meinem Vaterhaus steht eine Linde er skrevet af Bruno Hardt-Warden, som var født tre år senere end Robert Stolz.