Jeg har ikke glemt mit operaprojekt.
Det har bare vist sig at være meget sværere at håndtere, end jeg havde ventet.
Vanskeligheden er ikke, at jeg ikke ved nok om musikken. I alt fald ikke direkte. Næh, det drejer sig om, hvordan den nye genre udviklede sig hvor og hvornår. Det er svært at få nogenlunde samling på, fordi jeg bliver ved med at støde på detaljer, som andre skribenter eller værker ikke har med. De lærde strides måske ikke ligefrem, men de har det med ikke at være helt enige.
På et tidspunkt bliver jeg selvfølgelig nødt til beslutte, at nu må det være nok, men så langt er jeg ikke helt nået endnu.
Det lyder, som om den tidlige historie bliver meget omfangsrig, men det gør den ikke, for det er detaljer, det drejer sig om, men det er jo dem, der skal ende med at danne det billede, der skal være udgangsunkt for resten.
Det kan næsten ikke undgås, at det kommer til at gå hurtigere med tiden.
Før og nu
3 dage siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar