Rasmines julekalender 2014 - 3

Igen en noget sen "låge", men dog stadig på den rigtige side af midnat.

Forsinkelsen er Ellens skyld. Vi havde aftalt at spise frokost sammen i Køge, fordi jeg slet ikke kender byen, selv om jeg faktisk ikke bor særlig langt derfra. Under frokosten gik det op for den gode sjællænder Ellen, at jeg kender meget lidt til de sydligere sjællandske egne, så hun forbarmede sig over mig uvidende, gamle eksiljyde og forvandlede sig til chauffør og guide, hvilket passede mig mere end udmærket. Hvor godt det passede mit slankeprojekt med den kage, vi fik til vores caffè latte efter vores sightseeing, vil jeg undlade at komme nærmere ind på; den kan beses hos Ellen.

Men det var de bassangere.

Under Chaliapin nævner Wikipedia tre samtidige russiske basser, som også var store navne på den tid, nemlig Lev Sibiriakov, Vladimir Kastorsky og Dmitri Buchtoyarov. Dem måtte jeg lige høre for at have et samtidigt sammenligningsgrundlag:

Vladimir Kastorsky: http://youtu.be/8Ka7uIoC3us

(kunne ikke indlejres)

Jeg tror næsten, man kan konkludere, at man ikke tog det så nøje med stemmefagene på den tid.

Jeg hører dem sådan:

Chaliapin – basbaryton

Sibiriakov – bas

Kastorsky – baryton

Buchtoyarov – bas

De synger ikke det samme, så man kan måske ikke helt sammenligne - men alligevel!

Af de fire jeg vil helst lytte til Kastorsky, som forekommer mig at være en mere elegant sanger end de andre, men bas?

For resten synes jeg, at nummer to og fire "slæber". Det er direkte oversat fra tysk, for jeg kender ikke noget andet ord for det, men det var det, den berømte dirigent Karl Böhm havde det med at beskylde basserne for. Måske er det en tendens, så dybe stemmer har.