Rasmines julekalender 2014 - 23

Min næste bassanger er Frans Andersson.

Når man læser, hvad Gyldendals Store Danske Encyklopædi har at berette om hans omtumlede tilværelse, kan man blive i tvivl om hans nationalitet. Han var i det mindste født i Danmark, men hans forældre var svenske indvandrere, og efter at have forsøgt sig inden for flere fag tog han som 18-årig til Malmø, hvor etablerede han sig som blomsterhandler. Han aftjente også svensk værnepligt, så han må vel på det tidspunkt have været svensk statsborger eller have haft et dobbelt statsborgerskab.

Fem år senere vendte han tilbage til Danmark, hvor han fik sin sangeruddannelse og debuterede på Det kgl. Teater i 1941, men selv om han fik stor succes i løbet af de næste år, hvor han i øvrigt sideløbende med sin sangerkarriere udnyttede sit forretningstalent på forskellige måder, kunne han ikke finde sig til rette på Teatret, så i 1951 sagde han op og tog til Tyskland, hvor han sang på forskellige scener, inklusive Bayreuth, og blev Østtysk kammersanger, men han rejste meget rundt i Europa. Hans sidste faste engagement var på Operaen i Köln, som han forlod i 1961, fordi han var utilfreds med en ny ledelse.

Han slog sig så ned i Danmark, hvor han var meget benyttet, men han tog også på flere udenlandske turneer, for eksempel til Mexico og Japan.

Det var vist de vigtigste punkter, men der er en del at læse hos Gyldendal.

Trods al sin rejsen omkring og sit vanskelige temperament blev Frans Andersson - som vi vel stadig er en del, der ved - folkeeje i Danmark med disse to sange:





Om hans imponerende stemme var en bas eller en basbaryton, afhænger af, hvor man læser om ham, men som man kan høre, er der i alt fald ikke tale om nogen sort bas.