onsdag den 30. juli 2014

Det første efterårstegn

I dag har jeg fået FOF Gentoftes program. Jeg meldte mig nemlig til en af deres foredragsaftener forrige år, så nu står jeg på deres liste.

Det gør absolut ikke noget. Deres foredrag er noget mere interessante end dem, man ser her på egnen. Jeg har skyndt mig at melde mig til to foredrag og en enkelt udflugt:

Torsdag den 25. september kl. 19.00 på Gentofte hovedbibliotek:
Jagten på de grundlæggende naturlove og Guds eksistens! 

Tirsdag den 30. september kl. 16.30 ved Botanisk Haves indgang
Smuk sensommer i Botanisk Have

Onsdag den 12. november kl. 16.30 på Niels Bohr Instituttet
Guds partikel 

Og så er det altså fristende at komme i gang med italiensk, som jeg kom for sent til sidste år her i Hvidovre, når man får 50 % rabat i anledning af, at FOF Gentofte har 50 års jubilæum. Det foregår ganske vist i FOF-huset i på Ordrupvej, men det kan vendes til en fordel. Man tager toget fra Friheden til Klampenborg og kan bruge en hel time hver vej til forberedelse. Altså nul hjemmearbejde. Fra Klampenborg kan jeg vel godt overkomme at køre 10 minutter i bus til et stoppested, hvorfra der kun er tre minutters gang til kursusstedet.

Det må også kunne lade sig gøre at finde en rimelig sanglærer her i nærheden, for jeg savner i den grad at gå til sang. Jeg vil i alt fald holde øje med mulighederne.

I andre har sikkert også allerede planer for efteråret - eller hvad?

Ingen kommentarer: