Montserrat Caballé fylder 81 i dag og synger stadig - så vidt jeg ved.
Der er dem, der mener, at hun bør holde op, og det har de objektivt set ret i. Naturligvis kan hun ikke længere synge så krævende ting som dengang, men hendes publikum elsker hende stadig. Ikke kun for hendes sang, men også for hendes charme og humør. Og hun elsker sit publikum. Hvorfor skulle de ikke være sammen om det?
Jeg har forsøgt at finde en optagelse med hende fra i år. Desværre er det ikke lykkedes. Jeg fandt et klip fra sidste sommer, hvor hun synger sammen med sin datter, men det var ikke lige det, jeg var ude efter. Ganske vist er datteren også operasangerinde, men der er en grund til, at hun ikke er så kendt som sin mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar