tirsdag den 1. november 2011

ABCscandinavia 2 - Willaert

Det indlysende valg ville have været Wagner. Jeg bryder mig ganske vist generelt ikke særligt om hans musik, men det skulle jeg måske se som en en udfordring eller ligefrem en forpligtelse til at beskæftige mig noget mere med ham. Han var også, så vidt jeg kan bedømme ud fra Wikipedias artikel om ham, ofte en temmelig ubehagelig person, selv når man ser bort fra musikken. Der er nok at tage fat på. Faktisk alt for meget, så jeg afstår.

Derfor er jeg endnu en gang gået på opdagelse og har fundet renæssancekomponisten Adrian Willaert. Han var født i Brügge, men tilbragte størstedelen af sit voksne liv andre steder i Europa og endte med at blive udnævnt til maestro di cappella ved Markuskirken i Venedig, en stilling, han beholdt til sin død 35 år senere. Det betød, at han fik en enorm indflydelse på Europas musikliv. Alligevel var jeg ikke stødt på ham før, men renæssance, det måtte da lige være noget for mig; det er det som regel.Jeg kan bare ikke rigtig bestemme mig til, hvad jeg egentlig synes om ham på grundlag af det, jeg har fundet på Nettet. Der kan jo sagtens være meget andet, som ikke ville have ladet mig i tvivl.

Der var én komposition, der straks fangede mig, og som får mig til at tro, at han kan være ganske interessant at stifte yderligere bekendtskab med. Først teksten:

Sempre mi ride sta donna da bene
Quando passeggio per mezzo sta via
La ridarella la pazzerella
Non vi ca ride ha ha ridemo tutti
Per darli piacere

This lady always laughs at me
When I walk down the street
The little giggler, the crazy girl
Just laughs and laughs: ha ha. Let's all laugh
To give her pleasure.

Et muntert udgangspunkt, og det bliver rigtig sjovt, når man hører, hvad forskellige kunstnere har fået ud af Willaerts komposition.

Først den mest konventionelle fortolkning, som bestemt ikke er uspændende - fremført af Ensemble Concordia:



Der er så en modig mand (multi-track recording - one-man choir) - dog ikke så modig, at han røber sit navn - der åbenbart synes, at der skal lidt mere fart over feltet:



Ensemble Doulce Memoire vil hellere give sig tid til at lege. Willaert havde nok ikke forestillet sig sådan en opførelse, men jeg synes, eksperimentet er ret vellykket, selv om jeg godt kunne have tænkt mig, at mandsstemmen havde været lidt mindre dominerende:


Ingen kommentarer: